|
Tigre og Fabler
20 malerier inspireret af Jean de la
Fontaine
Tigre og Fabler er en fællesbetegnelse jeg har
givet mine malerier, som er inspireret af 20 af Jean de la Fontaines fabler. Det er et lille udpluk fra hans meget store
produktion fra det syttende århundrede.
Jean de la Fontaine er født i Chateau-Thierry den 8. juli 1621.
Hans far var forstmand og jagtkaptajn.
Ved et grundigt studium af disse, udvalgte fabler, oplevede jeg
mere og mere hvor dybe de var i deres indhold, og jeg fik lyst
til at fortolke dem på min egen måde. Og det blev til billeder.
.
Under mit arbejde med dyrefablerne, har jeg haft mange
oplevelser i forbindelse med den verden vi lever i. Det gælder
dels de store internationale politiske problemer, dels de nære
hverdagssituationer, som jeg har oplevet på en anden måde, set i
lyset af fablerne...
For at komme så tæt som muligt på den oprindelige tekst har jeg
læst denne på originalsproget. Det er gammelt fransk, men jeg
har været så heldig at Anna Christoffersen lavede en
oversættelse til dansk, ligesom hun har forfattet den korte
tekst til hvert billede. La Fontaines fabler er jo oprindelig
skrevet på vers og er til tider meget kryptiske, nærmest
surrealistiske. Der er dobbeltheder i udvælgelsen af dyrene, de
kan have andre symbolbetydninger end de danske.
Via de utallige tegninger, akvareller og malerier jeg har lavet
i de sidste 2 år, har jeg bevæget mig mere og mere ind i min
egen fabulerende verden. Således at Løven er blevet erstattet af
Tigeren.
Jeg har bevidst udvalgt bestemte fabler der tilsammen udgør et
”rovdyrs” livsforløb: Maleriet Tigeren, er inspireret af fablen
Le Lion der handler om en unge der bliver voksen, og de andre
dyrs holdning til denne under dens opvækst. Malerierne Tigeren
som gik i krig, Tigeren og Æslet på jagt, Tigerens hof, og
andre, har taget udgangspunkt i henholdsvis Le Lion s’allant en
guerre, Le Lion et l’Ane chassant, La cour du Lion, og omhandler
den voksne tiger og dens forhold til de andre dyr i henhold til
disses forskellige mentalitet. Endelig er der Tigeren der blev
gammel (Le Lion devenu vieux) der forstiller den aldrende tiger
der oplever hvordan de andre dyr ydmyger den.
For alle fablerne gælder det at det hele tiden er et spørgsmål
om hvem der er den stærkeste, og handler om det psykologiske
spil mellem dyr.........eller mennesker. Dog er det ikke altid
ud fra hvem der er den største, hvilket fablerne Le Lion et le
Moucheron og Le Lion et le Rat er eksempler på. De har frembragt
henholdsvis malerierne Tigeren og Tordenfluen og Tigeren og
Rotten.
Uffe Christoffersen
|
Digtene til
fablerne der gengives herunder er forfattet af
Anne Christoffersen
Tigeren og Æslet på jagt
På jagt kan en tiger og
et æsel fint arbejde sammen.
Æselryst er sådan en fin hallali.
Men man har dog aldrig set et jagthorn hævde, at det selv har
nedlagt byttet.
Tigeren og Æslet. 100 x 81 cm.
2004. Olie på lærred.
Koen, Geden og
Fåret, i selskab med Tigeren
Som tigre vi dele:
1 del til herskeren
1 del til tigeren
1 del til den stærkeste
1 del til den grådige
Så tigeren tager det hele.
Kvien, Geden og Fåret i selskab med Tigeren. 100 x 81
cm. 2004. Olie på lærred.
Tigeren, Aben og de
to Æsler
Da tigeren forhørte sig om, hvordan man skal
betragte selvglæde,
fortalte aben om de to æsler: det ene roste det andet, fordi
det var et æsel!
Tigeren, Aben og de to Æsler. 100 x 81 cm.
2004. Olie på lærred.
Tigeren og
Jægeren
En pralhals
mener hans bedste hund er inden i en tiger.
Han vil have hævn.
Et blik på dyret får ham på bedre tanker.
Tigeren og jægeren. 55 x 46 cm. 2004.
Olie på lærred.
Horoskopet
Den ensomme som
ved
Hans skæbne bliver en tiger,
Går graven i møde, såret af et søm
På hvilket hænger
Et billede af en tiger.
Horoskopet. 55 x 46 cm. 2004. Olie på
lærred.
Tigerinden og
Hunbjørnen
Når en moder
mister sin unge, er det synd.
Når en tigerinde mister sit barn, er det helt bestemt
skæbnen, som forfølger hende.
Men se på dig selv... måske er du en tigerinde.
Tigeren og Hunbjørnen. 55 x 46 cm.
2004. Olie på lærred.
Tigerindens
begravelse
Det er umoralsk at smigre de døde.
At lyve for de sørgende, om englesang og frelse, er
modbydeligt.
- Men hvad skal man gøre, når enkemanden er en tiger og man
selv er
en hjort?
Tigerindens begravelse. 46x 55 cm.
2004. Olie på lærred.
Den syge Tiger og Ræven
Tigeren beder om visit på sit sygeleje.
Ræven kommer ikke.
Sporene fra de andre gæster viser nemlig alle samme vej: I
retning af
tigerens vom.
Den Syge Tiger og Ræven. 100 x 81 cm.
2004. Olie på lærred.
Odysseus’ mandskab
Odysseus’ stab blev forvandlet til dyr.
Ved list opnåede helten, at faa deres skikkelser tilbage.
Men hvem har sagt, at det er bedre at være menneske end dyr?
Ikke Odysseus’ mandskab.
Odysseus mandskab. 100 x 81 cm. 2004.
Olie på lærred.
Hyrden og Tigeren
En hyrde har mistet et får.
Han sætter ulvefælder ud og ler hovent.
Da en tiger går i fælden, får piben en anden lyd.
Hyrden og tigeren. 55 x 46 cm. 2004.
Olie på lærred.
Tigeren dræbt af mennesket
Mange billeder gengiver
tigerjagt, altid til menneskets fordel.
Som tigeren selv siger: Motivet ville være helt anderledes,
hvis tigre kunne male.
Tigeren dræbt af mennesket 154 x 200 cm.
2004. Olie på lærred.
Tigerens hof
Hans tigerlige højhed holder hof i sin hule
fuld af ådsler.
Bjørnen holder sig for næsen.
Aben smigrer ”parfumen”.
Ræven er forkølet.
Ræven overlever.
Tigerens hof 200 x 154 cm. 2004. Olie
på lærred.
Tigeren og
Rotten
En hersker som er god ved selv det mindste
kryb, får det tifoldigt igen.
En rotte kan også hjælpe.
Tigeren og Rotten. 100 x 81 cm. 2004.
Olie på lærred.
Æslet klædt i
Tigerens skind
Et æsel i tigerskind skaber panik.
Men når en ørestump viser sig, bliver der tigerjagt på
møllen....
Æslet klædt i Tigerens skind. 55 x 46 cm.
2004. Olie på lærred.
Tigeren
Sultanen Leopard er ikke bange for sin nabo
tigeren: Det er jo blot en unge.
Han glemmer bare, at unger vokser.
Tigeren. 100 x 81 cm. 2004. Olie på
lærred.
Tigeren som var
blevet gammel
En gammel tiger må stå mål til meget.
Men når æslet vil være med i koret af hånende undersåtter,
så er målet nået!
Tigeren som var blevet gammel. 100 x 81 cm.
2004. Olie på lærred.
Tigeren, Ulven og
Ræven
Når tigeren er syg, glædes hoffet. Så kan de
rigtig føre sig frem.
Ulven bemærker højlydt rævens fravær.
Ræven kommer så og fortæller om helbredende ulveskind...
Tigeren, Ulven og ræven. 100 x 81 cm.
2004. Olie på lærred.
Tigeren som gik i
krig
Når tigeren skal i
krig, skal alle bidrage;
fra det tungnemste æsel, til den
mindste
hare.
Tigeren som gik i krig. 100 x 81 cm.
2004. Olie på lærred
Den forelskede
Tiger.
For kærlighedens skyld, får tigeren filet
både tand og klo:
Så er den blid imod sin elskede...
Men også overfor sine bødler.
Den forelskede Tiger. 55 x 46 cm. 2004.
Olie på lærred
Tigeren og
Tordenfluen
En tordenflue er en irriterende en. Den kan
drive selv en tiger vanvittig.
Nogle mener endog den nyder det.
Det er noget helt andet, når den sidder i edderkoppens
spind...
Tigeren og Tordenfluen. 55 x 46 cm.
2004. Olie på lærred.
|
Rød
Bjergcinnober
Rød
Rød er universelt kendt som symbol på livsprincippet på
grund af dens styrke, dens magt og dens glans. Men rød, som
er ildens og blodets farve, har alligevel en symbolsk
tvetydighed, hvilket afhænger af om den er lys eller mørk.
Den lyse, klare røde farve, som er glansfuld og udadvendt,
hører til dagen, er frisk og opfordrer til handling ved at
kaste sin glans over alting som en enorm, uovervindelig sol.
Den trækker en med sig. Det er den som er brugt i maleriet,
inspireret af Æsop fabelen ”Tigeren og Æslet på jagt”:
På jagt kan en tiger og et æsel
fint arbejde sammen.
Æselskryd er en fin halali.
Men man har dog aldrig set et jagthorn hævde, at det selv
har nedlagt byttet.
Den mørke, tunge røde derimod er natlig, hemmelig og
nærmest indadvendt. Den er symbol på livets mysterium. Den
advarer, holder en tilbage. Den er „forbudsfarven", det er
farven på den gamle røde lampe fra bordellerne. Denne farve
bruger jeg i maleriet ”Odysseus’ mandskab”, hvor her i Jean
de la Fontaines version af mytologien, troldkvinden Kirke
forvandler Odysseus’ venner til forskellige dyr med sin
trylledrik.
Odysseus’ stab blev forvandlet.
Ved list opnåede helten, at få deres skikkelser tilbage.
Men hvem har sagt, at det er bedre at være mennesker end
dyr?
Ikke Odysseus’ mandskab: De foretrak deres nye skikkelse.
Jeg har altid syntes at der manglede noget ved de røde
malerfarver man har i dag. Når man holder et glas rødvin op
mod solen og lader lyset skinne igennem væsken, ser man et
utal af farver, lige fra de dybe røde klange til en rød der
springer frem med en turbokraft af energi.
Hvordan kan jeg finde en dyb, rød farve som ikke er en mørk
rød cadmium, en rosa karminrød eller en imiteret
cinnoberrød, men en rød klang der både er logisk rigtig, og
samtidig mere tvetydig end de syntetiske entydige
industrifarver man ser overalt?
Cinnober
Her er det at rødt bjergcinnober kommer ind i billedet. Den
største og vigtigste forekomst af mineralet rødt
bjergcinnober kommer fra Sydspanien og er blevet brudt der
siden oldtiden og bearbejdet til farvepigment. Farven har
været anvendt til vægmalerierne i Pompeji, og i den tidlige
renæssance brugte man rødt bjergcinnober sammen med den blå
Lapis Lazuli og guld i bl.a. Siena skolens fine ikoner.
Processen med at udvinde og bearbejde mineralet til
farvepigment var meget kostbar, hvorfor man søgte en
erstatning for dette, ligesom man har gjort det med mange
andre farver igennem tiden.
Det var araberne der allerede i det 7.-8. århundrede
begyndte at fremstille den syntetiske røde cinnober ved at
blande kviksølv og pulveriseret svovl, og derefter gløde det
ved 600° C. Herved opnåede de et ensartet rødt pigment der
kunne bruges i bl.a. deres kunsthåndværk.
Ved at placere flere stykker bjegcinnober-mineral, som
har en dyb rød farve ved siden af hinanden, og studere dem i
alle belysninger, fra stærkt sollys til dyb skygge har jeg
oplevet hvorledes de belyste klare røde sider reflekterede
deres kulører ind i skyggesiderne på de andre
bjegcinnober-mineraler. Det fik farven i skyggen til at
ændre sig til en langt rigere dyb og fyldig rød kulør i
stedet for en almindelig flad skyggefarve.
Det er muligt at blande sig til disse røde farver, Det gør
jeg helt konkret ved at blande det syntetisk røde cinnober
med andre farver. For at det bliver en logisk klar farve der
både kan blive lys og mørk, tilsætte jeg hvidt, gult, rød
okker eller kraplak, alt efter hvor varm eller kold den røde
farve skal være. Derefter maler jeg den røde farve oven på
f.eks. en kold grøn, en citrongul eller en anden farve der
derved giver liv til den røde, aldrig rødt på rødt da det er
den visse død for farven.
Uffe Christoffersen,
Fontarèches 2004-12-07
|
Se siden som PDF (745 kb) |