|
Tigersol |
|||
|
Maleriske epistler af maleren Uffe Christoffersen
Tigeren fascinerer. I mange kulturer er tigeren symbol for krigeren, fordi den fremkalder et billede af magt og vildskab. Den har ikke løvens værdighed, men er snarere en perfid despot, som ikke kender til nåde. Det siges, at ser man en tiger i sine drømme, betyder det, at man føler sig truet af sine egne voldsomme dyriske instinkter. Man ser til tider tigeren afbildet, kæmpende mod laverestående dyr, som f.eks. krybdyr. I dette tilfælde er tigeren den højst rangerende figur i bevidstheden i modsætning til, hvis den kæmper mod en ørn eller en løve. I sidstnævnte tilfælde symboliserer den kun det vrede instinkt, som søger at mættes i dets kamp mod ethvert højerestående forbud. Betydningen af symbolerne varierer altid, alt efter væsenerne i den respektive konfliktsituation. Tigerens natur er snu. Den er ikke blind som tyrens natur er det. Tigeren er vildere end den vilde hund, selv om hunden er ligeså lidt tilpasset som tigeren. Tigerens instinkter viser sig i den mest aggressive form, fordi instinkterne viser direkte tilbage til urskoven. Tigerens instinkter symboliserer det ekstremt umenneskelige.
Tiger. 146x114 cm. 1997. Olie+pigment på lærred. Tilbage til indholdsfortegnelse
Okker I nærheden af hvor jeg bor, er der et okkerbrud, der fra gammel tid har været berømt for sine rige forekomster af okker - et materiale, hvis anvendelse som farvestof går så langt tilbage som til Istidens hulemalerier i Sydfrankrig og Nordspanien. Jeg bliver altid inspireret af okker til mit maleri. Det stærke sollys, der falder på de gule eller rødgule skrænter bevirker at de lyser op, så man tror, at de består af cadmium gult eller orange. Skrænterne står som en voldsom kontrast til den cølinblå himmel. Overalt i bruddet gror der mørkegrønne fyrretræer, der er dækket af et fint lag okkerstøv, som vinden ustandselig hvirvler op, så det næsten ophæver vegetationens naturlige farvekarakter. Men først og fremmest er det rigdommen af nuancer i selve okkermaterialet der gør et stærkt indtryk. Jeg har fundet mindst 15 forskellige gule og røde nuancer. En dag fandt jeg en særlig lysende gul farve, og da der var nok af den, besluttede jeg også at bruge den til at pudse husets vægge op med. Jeg bevæbnede mig med en skovl og kørte min stationcar ind i okkerbruddet. Her skovlede jeg så meget okker ind som der kunne være bag i bilen og begyndte hjemturen. Dog havde jeg ikke kørt ret langt, før bilen gav en skurrende lyd fra sig og ligesom sank lidt sammen. Ved næste besøg hos mekanikeren fik jeg at vide at de bagerste støddæmpere var brudt totalt sammen - "De må have transporteret noget meget tungt", sagde han. For fremtiden indsamler jeg kun okker til mit maleri.
Okker tiger. 114x146 cm. 1997. Olie+pigment på lærred. Tilbage til indholdsfortegnelse
Galskab kan være en vild tiger Kunst er en form for galskab, fordi der er så mange risici forbundet med kunstneriske iagttagelser. De grænseoverskridelser enhver kunstnerisk proces forudsætter kan være skæbnesvangre. Omkostningerne er høje. Ind imellem er det med livet som indsats. En kunstner som overlever sig selv kan kontrollere sin galskab. Kontrolleret galskab er kunstnerens adelsmærke. Ved kontrolleret galskab opnår kunstneren de mål, han stræber efter. Galskab kan være en vild tiger, man endelig ikke må slå ihjel. Man skal nøjes med at identificere den jagte den, trænge den op i et hjørne og spænde den for følelserne og fantasien. En vild tiger skal dresseres. Den dresserede tiger vil føre kunstneren meget længere frem, end nogen skole, mester, narkotika eller religion vil være i stand til. Men som i alle kilder til styrke og udvikling, er der en risiko ved at lege med sin egen galskab. Nogle gange, når identifikationen og jagten får for meget fart på, opløses processen og den dresserede tiger vender sig mod kunstneren med sin oprindelige vildskab.
Galskab kan være en vild tiger. 146x114 cm. 1997. Tilbage til indholdsfortegnelse |
|||
|
I dag maler jeg på en stor gul tiger. Lyset er godt, så der er gang i penslerne. Det har måske også noget at gøre med den musik, jeg lytter til: Bachs cellosuiter nr. 1, 4 og 5 med Rostropovitj. Jeg tænker de samme strøg som han, når jeg maler på billedet. Voldsomme og heftige strøg. Med store og indædte linier. Det glider i takt med musikken. Rytmen giver sig selv. Og klangbunden er, som når Bach er bedst. Hvad har en tiger med Bachs musik at gøre Der fortælles om Bach, at hans temperament var af sådan en beskaffenhed at folk der kendte ham, kunne fortælle, at når han komponerede, kunne de se en grådig tiger i hans øjne. En tiger der ville sprænge alle rammer. Den fortærede alt, hvad den så, hørte og følte. Midt i musikken lugtede der af råt kød
Hvad har en tiger med Bachs musik at gøre. 146x114 cm.
1997. Tilbage til indholdsfortegnelse
Min palet Noget af det vigtigste for mit maleri er farven. Jeg fremstiller selv mine farver af de reneste pigmenter, man kan få, blandet med et malemiddel på basis af linolie, som det har taget mig år at udvikle og gøre perfekt. Det er blevet en familiehemmelighed. Jeg tager udgangspunkt i de klassiske farver: Cadmium citron gul. Når man bruger de klassiske farvepigmenter, har hvert pigment sin egen iboende mulighed eller karakter. Man kan i pigmenterne finde de muligheder, der passer til ens eget temperament. Mangfoldigheden er legio. Når man f.eks. maler naturokker ind i hvidt, opstår der en guldklang og en nærværende sanselighed, der kan minde om en tigers pels, når solen skinner på den. Man kan roligt sige, at de fleste farver dør en smule ved at færdigblandes på paletten. Det bedste er utvivlsomt at blande dem direkte på lærredet.
Mongolsk tiger. 114x146 cm. 1997. Olie+pigment på lærred. Tilbage til indholdsfortegnelse
Elementer af bevidstgørelse Jeg har netop afsluttet en forside til det nye Corner katalog for 1997. Min første tanke var at afbilde et maleri på forsiden, men alligevel syntes jeg, at kataloget var for meget af en bog, en selvstændig størrelse, som skulle have sit eget helt umiskendelige liv. Derfor valgte jeg primært at lave en autonom forside til kataloget. Det er noget af en udfordring at lave en forside til Corner. Sammenslutningen er en gammel gruppe med en righoldig tradition. Den står for et dansk maleri der har referencer helt tilbage til Eckersberg, Købke, Philipsen, Weie og Hartz. Alle er malere som jeg står i stor gæld til, da jeg har set på deres malerier gennem 30 år. Ved en tilfældighed var jeg tidligere stødt på en rodekasse i Vejle, fyldt med kataloger fra Corner fra de sidste 20 år. Det var heldigt. Forsiderne signalerede en fornemmelse af, hvad Corner står for. Summen af disse forsider har jeg haft i baghovedet lige siden. Jeg begyndte med at tegne flere forslag. Smed dem væk og kom til den endelig ide, et motiv, som jeg øjeblikkelig blev optaget af: Et motiv der indicerede tradition og fornyelse, elementer af bevidstgørelse for både tilbageblik og fremsyn. Et tigermotiv på flere leder: En tiger der spejler sig.
Elementer af bevidstgørelse/Spejlbillede. 146x114 cm.
1997. Tilbage til indholdsfortegnelse
Tyrefægtning 40 kilometer syd for vores landsby ligger byen Nimes. Den er berømt for sine romerske bygninger, bl.a. den store Arena, der blev opført omkring år 3. Den blev brugt af romerne til kamp mellem slaver og løver eller tyre, for at underholde masserne. I dag bliver den brugt til tyrefægtning. Det er en tradition som er under stor debat, men at opleve sådan en kamp er mig til stor fornøjelse: Dramaet mellem tyrefægteren og tyren er som en ballet af Diaghilev. Det er en alvorlig sag. For hvad sker der ikke, når tyrefægteren har en dårlig dag, når trinene svigter. Han får det at mærke på sin krop. Under sådan en kamp står tiden stille. Efter en dag, hvor 6 tyre er blevet slæbt ud, døde, er der mange der spørger: Hvad så? Jeg ved det. For jeg køber nogle pragtfulde bøffer af kødet nogle dage efter på markedet. Man kan altid se, hvem af slagterne der har disse bøffer. De har tyrens afhuggede hoved hængende oppe over kødstykkerne sammen med rosetterne. Jeg skærer kødet i mindre stykker og kommer det i en lerpotte sammen med hvidløg og en håndfuld vild timian og laurbær I lerpotten hælder jeg også 1 liter rødvin og retten står og snurrer mindst 5 timer over et egetræsbål i mit ildsted. Egetræ giver den bedste aroma til kødet. Efter sådant et måltid kan jeg sidde og nyde det, håbe på at kødet vil give mig dyrets universelle kræfter, så jeg bliver i stand til at føre penslen med samme præcision og styrke som tyrefægteren fører sin kårde.
Tigersol. 114x146 cm. 1997. Olie+pigment på lærred. Tilbage til indholdsfortegnelse
Min bil lugter stadigvæk af svin
Vores landsby ligger i et område, hvor der er skove med stedsegrønne ege og buksbum. De bliver ikke ret høje, højst 2-3 meter. Området er så stort som Sjælland med små landsbyer hist og her. De ligger, som man kan tænke sig ret øde. I området er der mange vildsvin, ræve, fasaner og rovfugle. Her lever de frit og trygt. Det er let at gemme sig. Man har fred og ro. Ind imellem er der mange jægere i området. Især vildsvinene påberåber sig deres interesse. De lokale siger: "Hvis man kører ind i et vildsvin, så er det et problem, ikke for svinet, men for den, der kører bilen" Jeg ved det af erfaring. En nat kørte jeg gennem et øde område for at komme hjem. Stille og fredeligt. Men pludselig, mens jeg korte, så jeg i bilens lys, at der ude ved vejsiden stod en flok vildsvin. Og i det samme satte den store forerorne over vejen hen imod bilen med en enorm fart. Det gik så hurtigt, at opbremsning og undvigelse var umulig. Så det uundgåelige skete. Jeg bankede ind i dette angrebslystne uhyre. Dets hoved med de små lysende øjne og hugtænder står endnu krystalklart for mit blik. Men heldigvis blev det til, at jeg ramte dets bagdel, der røg op over køleren og ned langs siden på bilen. Svinet var så stort, at dets ryg var højere end vores køler. Hele venstre side af bilens køler var blevet krøllet sammen. Alt var sket så pludseligt som et billede, der havde passeret nethinden i en række af indtryk uden bevidsthedsreference. Jeg var paralyseret af situationen. Mens ornen rejste sig op og løb ind i skoven med resten af familien efter sig, sad jeg endnu bag ruden i min bil med et ønske om at kunne male mig ud af dette billede.
Le grand tigre rouge. 114x146 cm. 1997. Tilbage til indholdsfortegnelse |
