"Hvorfor jeg maler tigre? Fordi de er smukke dyr. Fordi de bliver ved med at fascinere mig. Fordi de er hele verden. Fordi de stadig kan få mig til at male gode billeder. Men læg så lige til, at moti­vet dybest set er underordnet for enhver maler - hvad selve maleriet aldrig er. En god maler kan i princippet male et glas vand hele sit liv og vedblivende lave interessante billeder. Han selv forandrer sig jo, og lyset forandrer sig hele tiden. Der­ved vil han altid lave nye billeder. Og er han en rigtig god maler, er motivet totalt underordnet," siger Uffe Christoffersen. 

Magasinet KUNST besøgte ma­leren i den lille landsby Fontareches i Provence i Sydfrankrig. For seksten år siden flyttede han herned sammen med sin kone, Annette Hoff-Jessen, der også er maler. Bag ham lå allerede en lang karriere som maler, der kulminerede i de år, hvor han var medlem af kunst­nergruppen Violet Sol, en gruppe, der var alles "darling" dengang i 1970'er og 1980'erne. Med i gruppen var bl.a. Niels Reumert, Gunnar Møller, Per Bågøe, Jørgen Teik Hansen, Jørgen Haugen Jo­hansen - og altså Uffe Christoffersen. 

"Jeg begyndte at dykke ned i Æsops gamle fabler om dyr, specielt tigre, og gik videre til La Fontaine, som har byg­get videre på Æsop. Det endte med en lang serie billeder, der tog udgangspunkt i de små fabler. Ikke fordi jeg som sådan ville illustrere den enkelte fabel, men snarere hente næring fra den. Det er for resten også sådan, at mange af fablerne er meget billedlige i deres fortælling Og det kunne jeg bruge," siger Uffe Chri­stoffersen.
På Corners udstilling i år, viste kunstneren en lang række af sine tiger­fabel-billeder - de må åbenbart have ramt plet for de blev alle solgt.

"Mere konkret dukkede tigeren op, da jeg gik på kunstakademiet i Kø­benhavn. Efter min første periode blev jeg elev på kunstpædagogisk skole hos Helge Bertram. Vi arbejdede på et tids­punkt med farveseparationer og blev i den forbindelse sendt ud i zoologisk have for at fotografere dyr. Jeg valgte at fotografere tigrene i deres bure og blev her dybt fascineret af de store flotte dyr, der travede rastløst rundt i deres bure. Alene at betragte farvespillet i deres striber, set op imod de sorte tremmer, var smukt," husker Uffe Chri­stoffersen.
Han var solgt. Han havde fundet "sit motiv". Efterfølgende tog han flere gange ud til zoologisk have for at tegne de kraftfulde dyr.
"Jeg opdagede mere og mere, at tig­rene havde alt, hvad man kunne ønske sig af et godt motiv: Spændende propor­tioner, indre kraft, bevægelse, skønhed og mystik," siger kunstneren.

"Jeg har for eksempel været stærkt optaget af okker. Den har jeg fundet i flere varianter hernede i Sydfrankrig, hvor jeg har besøgt flere okkerbrud, for at studere farven og dens bestanddele. I et af okkerbrudene, i Roussillon, så jeg bl.a., hvordan okkeren lyste op i skrænterne i form af store striber. Da bestemte jeg mig for at lade de lodrette okkerstri­ber, der lyste gult og rødt i solen, danne udgangspunkt for mine malerier," for­tæller Uffe Christoffersen.

Han er i dag tilknyttet tre gallerier i Danmark: Galerie Annette Birch i København, Galleri Gl. Lejre i Lejre og Galleriet Jørgen Østergaard i Ikast. Og hans billeder bliver stort set hver gang flået ned af væggene af ivrige kunder. Man kalder det succes. Uffe Christoffer­sen har desuden flere gange udstillet på danske kunstmuseer.

Tigrene er i den virkelige verden en truet dyreart. I Uffe Christoffersens billedverden er de elskede og efterspurgte. Og deres brøl fascinerer og fryder.