Hvilke farver har tigerens striber?

I 1970’ernes danske kunstliv var det som om alle ventede på, at noget nyt ville ske. Eks-skolen var ved at køre træt, Fluxus larmede yderst på sidelinien, Passepartoutgenerationen dyrkede de sjælelige krinkelkroge og popkunsten havde sin hektiske periode. Det moderne maleri strittede i flere retninger. I manges øjne var maleriet kørt en smule træt.

Men så dukkede kunstnergruppen Violet Sol op. Som en eksplosion og som en nyhed, der ryddede kunstens forsider. Med en fandenivoldsk, farveglad og forførende form for ny-ekspressionisme. Med en spontan og energisk maleglæde, som ikke var set siden Cobra-malerne vendte op og ned på det hele.

En af Violet Sols forgrundsfigurer var så indlysende Uffe Christoffersen. Han blev især kendt for sine tigerbilleder. I slutningen af 1980’erne lukkede og slukkede Violet Sol – til manges skuffelse, og gruppens medlemmer forsvandt, for fleres vedkommende, ud i kulissen. Men ikke Uffe Christoffersen. Han blev ved og forfulgte sit ”motiv” med en fortsat gnistrende begejstring.

Det er som om, han slet ikke kan holde op med at male. Og han maler tydeligvis på et lykkeligt overskud, af en slags, der sjældent ses i kunsten. Han maler stadig tigre – i alle farver og med alle slags striber. En drilsk tanke lurer hele tiden, når man ser nærmere på hans billeder: Måske er tigeren slet ikke hovedmotivet (selv om symbolikken er prægtig præcis). Måske er det helt enkelt farverne, som er Uffe Christoffersens hovedmotiv?

Den mistanke kan han formentlig sagtens leve med. For det er netop i farverne og deres sammenstød hans billeder bliver noget af det mest vilde og livfulde, der kan ses i dagens maleri. Man kan til stadighed forbavses over, at han hver gang maler en tiger, som om det var første gang. Råt, spontant og med en farveglød så sanselig, som var billedet blevet til under Afrikas hedeste junglesol.

Som nu set i hans seneste serie af billeder, der er afleveret hos Anette Birch i Bredgade. Røde, grønne, blå, orange, okkergule osv. tigerdyr, der så at sige brøler af farve. Hvert enkelt af de nye billeder formentlig dirrer på lærredet, som en kraft, der næsten ikke lader sig tæmme. Et billede af Uffe Christoffersen er spændt som en fjeder, som om selve farverne er fanget lige før en voldsom bevægelse. Det hele er parat til spring - snerrende og bidsk. Tigeren som metafor på den vildskab, som er selve naturens kerne. Det utæmmelige. Det forfærdende frydefulde.

Et maleri af Uffe Christoffersen er et frontalt angreb på alle ens sanser. Smukt og grumt på samme tid. Det er ikke billeder, det er klogt at vende ryggen til.

Hvilke farver tigerens striber har? Se selv efter!

Ole Lindboe

Redaktør af Magasinet Kunst/Redaktør af DK4’s kunstmagasin Kunst i Øjet.